Locations
Verdensmålene i aktion
Hvad er verdensmålene for bæredygtig udvikling?
De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af FN i 2015 med fokus på at afskaffe fattigdom, beskytte planeten, og at alle mennesker på jorden opnår fred og velstand inden 2030.
De 17 verdensmål hænger sammen - handling på ét område vil påvirke resultatet på et andet område, og derfor bliver udvikling nødt til at balancere social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed.
Landene har engageret sig i at prioritere fremgang for dem, der står længst tilbage. Verdensmålene er designet til at afskaffe fattigdom, sult, AIDS og diskrimination mod kvinder og piger.
Kreativitet, viden, teknologi og finansielle ressourcer fra alle samfund er en nødvendig del af at opnå verdensmålene i enhver sammenhæng.
Mål 1
Afskaf fattigdom
Afskaffelsen af fattigdom i alle former er stadig en af de største udfordringer, menneskeheden står overfor. Selvom antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, blev mere end halveret mellem 1990 og 2015, er der stadig for mange mennesker, som kæmper for de mest basale nødvendigheder.
I 2022 levede omkring 712 millioner mennesker stadigvæk for under ekstrem fattigdom. Mange mangler mad, rent drikkevand og adgang til ordentlige sanitære forhold. Hurtig økonomisk vækst i lande som Kina og Indien har løftet millioner ud af fattigdom, men udviklingen har været ulige. Kvinder er mere tilbøjelige til at være fattige end mænd, fordi de har mindre betalt arbejde, uddannelse og ejendom.
Udviklingen har også været begrænset i andre regioner som Sydasien og Subsaharisk Afrika, hvor 80 procent af dem, der lever i ekstrem fattigdom, bor. Klimaforandringer, konflikt og fødevareusikkerhed har bragt nye trusler med sig, som medfører, at der er brug for endnu mere arbejde for at skaffe folk ud af fattigdom.
Verdensmålene er en forpligtelse til at afslutte, hvad vi allerede har begyndt, og at afskaffe alle former for fattigdom i 2030. Det indebærer en målrettet indsats overfor sårbare grupper, øget adgang til basale ressourcer og tjenesteydelser og støtte til samfund, der er påvirkede af konflikter og klimarelaterede katastrofer.
712
millioner
712 millioner mennesker lever stadig i ekstrem fattigdom.
9
procent
9 procent af verdens befolkning lever i ekstrem fattigdom. Det er faldet fra 36 procent i 1990.
1,3
milliarder
Omkring 1,3 milliarder mennesker lever i multidimensional fattigdom.
50
procent
Halvdelen af alle mennesker, der lever i fattigdom, er under 18 år.
1
ud af 10
Én person ud af 10 er ekstrem fattig.
Delmål
-
Inden 2030 skal andelen af mænd, kvinder og børn i alle aldre, som lever i alle former for fattigdom, halveres i henhold til nationale definitioner.
-
Der skal implementeres nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle, inklusiv nedre grænser, og inden 2030 skal der opnås en substantiel dækning af de fattige og udsatte grupper.
-
Inden 2030 skal det sikres, at alle mænd og kvinder, især de fattige og de udsatte, har lige ret til økonomiske ressourcer samt adgang til basale serviceydelser, ejerskab og kontrol over land og andre former for ejendom, arv og naturressourcer, passende ny teknologi og finansielle tjenesteydelser inklusiv mikrofinansieringer.
-
Inden 2030 skal modstandsdygtigheden opbygges hos fattige mennesker og personer i sårbare situationer, og deres eksponering og sårbarhed over for klimarelaterede ekstreme begivenheder og andre økonomiske, sociale og miljørelaterede hændelser og katastrofer skal reduceres.
-
Der skal sikres en betydelig mobilisering af ressourcer fra en række af forskellige kilder, herunder gennem øget udviklingssamarbejde, for at sikre tilstrækkelige og forudsigelige midler til udviklingslandene, i særdeleshed de mindst udviklede lande, for at implementere programmer og politiker med henblik på at afskaffe alle former for fattigdom.
-
Der skal skabes sunde politiske rammer på både nationalt, regionalt og internationalt plan baseret på udviklingsstrategier med særlig fokus på fattigdom og ligestilling for at støtte fremskyndelse af investering i fattigdomsudryddelse.
SDGs in Action
Mål 2
Stop sult
Hurtig økonomisk vækst og øget landbrugsaktivitet har i de seneste to årtier næsten halveret andelen af underernærede mennesker i verden. Mange udviklingslande, som tidligere led af hungersnød og sult, kan nu opfylde de mest sårbare menneskers ernæringsbehov. Central- og Østasien, Latinamerika og Caribien er regioner, der alle har gjort store fremskridt i udryddelsen af ekstrem sult.
Desværre er ekstrem sult og fejlernæring fortsat en enorm barriere for udviklingen i mange lande. 733 millioner mennesker skønnes at være ramt af hungersnød i 2023, og det er ofte en direkte konsekvens af miljøforringelser, tørke og tab af biodiversitet. I 2022 var 148 millioner af børn under fem år faretruende undervægtige. Underernæring og stor fødevareusikkerhed lader til at være stigende i stort set alle regioner af Afrika såvel som i Sydafrika.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling vil stoppe alle former for sult og fejlernæring inden 2030 og sikre, at alle mennesker – især børn – har adgang til tilstrækkelig og ernærende mad hele året rundt. Det indebærer at fremme bæredygtigt landbrug, at støtte små landbrug og at sikre lige adgang til jord, teknologi og markeder. Det kræver også internationalt samarbejde at sikre investeringer i infrastruktur og teknologi, der kan være med til at forbedre produktivitet i landbruget.
735
millioner
Antallet af underernærede mennesker nåede 735 millioner i 2022.
63
procent
I 2017 stod Asien for knap en tredjedel, 63 procent, af verdens sultne.
22
procent
Næsten 151 millioner børn under fem år, 22 procent, var væksthæmmede i 2022.
1
ud af 8
Mere end 1 ud af 8 voksne er overvægtige.
1
ud af 3
1 ud af 3 mennesker i verden lever med moderat til alvorlig fødevareusikkerhed
26
procent
26 procent af den samlede arbejdskraft er ansat i landbruget.
Delmål
-
Inden 2030 skal alle former for fejlernæring udryddes, herunder skal de internationalt aftalte delmål om væksthæmning og afmagring hos børn under fem år nås inden 2025, og ernæringsbehovet hos unge piger, gravide og ammende kvinder samt ældre mennesker skal håndteres.
-
Inden 2030 skal landbrugsproduktiviteten og indkomsterne for små-skala fødevareproducenter fordobles, særligt for kvinder, oprindelige folk, familielandbrug, husdyrbrug og fiskere, herunder gennem sikret og lige adgang til jord, andre produktionsressourcer og tilførsler, viden, finansielle tjenester, markeder og muligheder for værditilvækst samt beskæftigelse uden for landbruget.
-
Inden 2030 skal der sikres bæredygtige fødevareproduktionssystemer og implementeres modstandsdygtige landbrugspraksisser, som øger produktivitet og produktion, medvirker til at bevare økosystemer, styrker kapaciteten for tilpasning til klimaforandringer, ekstreme vejrforhold, tørke, oversvømmelser og andre katastrofer, og som fremskynder forbedring af land og jordkvalitet.
-
Inden 2020 skal den genetiske diversitet bevares for såsæd, kultiverede planter, landbrugsopdræt og husdyr, samt deres relaterede vilde arter, herunder gennem fornuftigt forvaltede og diversificerede såsæd- og plantegenbanker på nationalt, regionalt og internationalt niveau, og der skal fremmes adgang til, samt lige fordeling af fordelene ved udnyttelse af de genetiske ressourcer og den associerede traditionelle viden, som internationalt aftalt.
-
Investeringer skal øges, blandt andet gennem forbedret internationalt samarbejde, i landdistrikternes infrastruktur, i landbrugsforskning og konsulenttjenester, i teknologiudvikling samt i genbanker for planter og husdyr, for at forbedre landbrugets produktivitetskapacitet i udviklingslande, især i de mindst udviklede lande.
-
Handelsbarrierer og forvridninger i de globale landbrugsmarkeder skal korrigeres og forebygges, herunder via parallel afskaffelse af alle former for eksportstøtte til landbruget og alle eksportforanstaltninger med tilsvarende effekt, i overensstemmelse med mandatet fra Doha-udviklingsrunden.
-
Der skal vedtages tiltag, der skal sikre, at fødevaremarkederne og de heraf afledte markeder fungerer ordentligt, og som er med til at sikre rettidig adgang til markedsinformationer, herunder fødevarelagre, for derved at hjælpe med at begrænse ekstreme udsving i fødevarepriserne.
SDGs in Action
Mål 3
Sundhed og trivsel
Der er sket fremskridt inden for global sundhed i de seneste år. For eksempel har 146 ud af 200 lande eller områder allerede opfyldt eller er på vej til at opfylde SDG-målet om at reducere dødeligheden blandt børn under 5 år. Effektiv behandling af HIV har reduceret antallet af AIDS-relaterede dødsfald globalt med 52 % siden 2010, og mindst én forsømt tropesygdom er blevet udryddet i 47 lande.
Men der er stadig udfordringer på andre områder, som for eksempel at reducere mødredødelighed og sikre universel adgang til sundhedsydelser. På verdensplan døde cirka 800 kvinder hver dag i 2020 som følge af graviditet eller fødsel. Derudover blev 381 millioner mennesker i 2019 skubbet ud i ekstrem fattigdom – eller endnu dybere ind i det – på grund af egne sundhedsudgifter.
Mere end halvdelen af verdens befolkning har ikke adgang til grundlæggende sundhedsydelser, samtidig med at en aldrende sundhedsarbejdsstyrke står over for stigende krav fra en aldrende befolkning. Det er afgørende at sikre universel adgang til sundhedsydelser uden økonomisk belastning for at fremme sundhed og trivsel for alle.
COVID-19-pandemien og andre aktuelle kriser har hæmmet fremskridtene mod Mål 3. Vaccinationer blandt børn har oplevet det største fald i tre årtier, og antallet af dødsfald som følge af tuberkulose og malaria er steget i forhold til niveauet før pandemien. For at overvinde disse tilbageslag og tackle de langvarige udfordringer i sundhedsvæsenet er det nødvendigt med øgede investeringer i sundhedssystemer. Dette vil hjælpe lande med at komme sig og styrke deres modstandskraft mod fremtidige sundhedstrusler.
400
millioner
Mindst 400 millioner mennesker har ikke adgang til grundlæggende sundhedspleje, og 40 procent mangler social beskyttelse.
1,6
milliarder
Mere end 1,6 milliarder mennesker bor i sårbare miljøer, hvor langvarige kriser kombineret med en lav national kapacitet til at levere grundlæggende sundhedsydelser, hvilket er en stor udfordring for den globale sundhed.
15
millioner
I slutningen af 2017 modtog 21,7 millioner mennesker med HIV antiretroviral behandling. Alligevel venter 15 millioner mennesker stadig på behandling.
2
sekunder
Hvert andet sekund dør en person mellem 30 og 70 år fra ikke-smitsomme sygdomme – kardiovaskulære sygdomme, kroniske luftvejssygdomme, diabetes eller kræft.
7
millioner
7 millioner mennesker dør hvert år af luftforurening.
1
ud af 3
Mere end én ud af tre kvinder har oplevet enten fysisk eller seksuel vold på et tidspunkt i deres liv, hvilket medfører konsekvenser på både kort og lang sigt for deres fysiske, mentale, seksuelle og reproduktive helbred.
Goal targets
-
Inden 2030 skal den globale mødredødelighed reduceres til under 70 dødsfald pr. 100.000 levendefødte børn.
-
Inden 2030 skal der sættes en stopper for forebyggelige dødsfald blandt nyfødte og børn under 5 år, med en målsætning i alle lande om at reducere den neonatale dødelighed til maksimalt 12 dødsfald pr. 1000 levendefødte børn og reducere dødelighed hos børn under 5 år til maksimalt 25 dødsfald pr. 1.000 levendefødte børn.
-
Inden 2030 skal epidemierne af AIDS, tuberkulose, malaria og negligerede tropiske sygdomme afsluttes, og hepatitis, vandbårne sygdomme og andre smitsomme sygdomme skal bekæmpes.
-
Inden 2030 skal tidlig dødelighed, som følge af ikke-smitsomme sygdomme, reduceres med en tredjedel gennem forebyggelse og behandling, og mental sundhed og trivsel skal fremmes.
-
Forebyggelse og behandling af rusmiddelmisbrug, herunder narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol, skal styrkes.
-
Inden 2020 skal antallet af globale dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker halveres.
-
Inden 2030 skal der sikres universel adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser, herunder familieplanlægning, oplysning og uddannelse, og integration af reproduktiv sundhed i nationale strategier og programmer.
-
Der skal opnås universel sundhedsdækning, herunder beskyttelse mod økonomiske risici, adgang til essentielle sundhedsydelser af høj kvalitet, og adgang til sikker og effektiv livsvigtig kvalitetsmedicin og vacciner til en overkommelig pris for alle.
-
Inden 2030 skal antallet af dødsfald og sygdomstilfælde som følge af udsættelse for farlige kemikalier samt luft-, vand- og jordforurening væsentligt reduceres.
-
Implementeringen af Verdenssundhedsorganisationens Rammekonvention vedrørende Tobakskontrol skal styrkes i alle lande, hvor det er relevant.
-
Forskning og udvikling af vacciner og medicin til behandling af smitsomme og ikkesmitsomme sygdomme, der primært påvirker udviklingslande skal støttes, og der skal sikres adgang til livsvigtig medicin og vacciner til en overkommelig pris i overensstemmelse med Doha-erklæringen om TRIPS-aftalen og Folkesundhed, som bekræfter udviklingslandenes ret til i fuldt omfang at anvende bestemmelserne i Aftalen om Handelsrelaterede Aspekter af Intellektuelle Ejendomsrettigheder vedrørende fleksibilitet i beskyttelsen af folkesundheden, og især skal der sikres adgang til medicin for alle.
-
Der skal opnås en væsentlig forøgelse af sundhedsfinansiering og rekruttering, udvikling, uddannelse og fastholdelse af sundhedsarbejdsstyrken i udviklingslande, især i de mindst udviklede lande og de små udviklingsøstater.
-
Alle lande, og især udviklingslandene, skal styrke deres kapacitet for tidlig varsling, risikoreduktion og håndtering af nationale og globale sundhedsrisici.
Mål 4
Kvalitetsuddannelse
Fremskridtene mod Mål 4 har været langsomme siden 2015, hvor kun 58 % af eleverne på verdensplan opnåede et minimumsniveau i læsning i 2019. Nye undersøgelser viser et markant fald i resultater inden for matematik og læsning i mange lande, hvilket peger på flere faktorer udover COVID-19-pandemiens påvirkning af den globale uddannelse. Fra 2015 til 2023 er afslutningsraterne for grundskole, mellemskole og ungdomsuddannelse steget til henholdsvis 88 %, 78 % og 59 %. På globalt plan har udviklingen inden for førskoleundervisning stået stille, idet kun 70 % af børnene har deltaget i organiseret undervisning året før grundskolen siden 2015.
Mange lande står over for udfordringer som utilstrækkelig uddannelsesinfrastruktur, mangel på lærere og utilstrækkelig læreruddannelse. Selvom teknologi har skabt nye uddannelsesmuligheder, har det også øget uligheden og efterladt millioner af mennesker – især i marginaliserede og lavindkomstsamfund – uden adgang til uddannelse.
For at nå de nationale uddannelsesmål for 2030, som allerede er blevet nedjusteret i forhold til de oprindelige Mål 4-mål, skal landene årligt tilmelde 1,4 millioner børn i førskoleundervisning, optage et nyt barn i skolen hvert andet sekund frem til 2030 og tredoble de årlige fremskridt i fuldførelsen af grundskoleuddannelsen.
91
procent
Indskrivningsraten for primær skolegang i udviklingslande er nået 91 procent.
57
millioner
Der er stadig 57 millioner børn i skolealderen, som ikke går i skole. Over halvdelen af dem bor i Afrika syd for Sahara.
1
ud af 4
I udviklingslande går én ud af fire piger ikke i skole.
50
procent
Omkring halvdelen af de børn i skolealderen, der ikke går i skole, bor i konfliktramte områder.
103
millioner
103 millioner unge på verdensplan mangler grundlæggende færdigheder i at skrive og læse, og mere end 60 procent af dem er kvinder.
6
ud af 10
Seks ud af 10 børn og unge opnår ikke minimumsniveauet af færdigheder i læsning og matematik.
Delmål
-
Inden 2030 skal det sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater.
-
Inden 2030 skal alle piger og drenge sikres adgang til dagtilbud af høj kvalitet, så de er klar til grundskolen.
-
Inden 2030 skal alle kvinder og mænd sikres lige adgang til teknisk, erhvervs- og videregående uddannelse, herunder universiteter, af høj kvalitet og til en overkommelig pris.
-
Inden 2030 skal antallet af unge og voksne, der har relevante færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, for beskæftigelse, gode job og iværksætteri, øges væsentligt.
-
Inden 2030 skal ulighed mellem kønnene i uddannelser afskaffes, og der skal sikres lige adgang til alle niveauer af uddannelse og erhvervsrettet uddannelse for de mest udsatte grupper, herunder mennesker med handicap, oprindelige folk og børn i udsatte situationer.
-
Inden 2030 skal alle unge og en væsentlig del af voksne, både mænd og kvinder, have opnået færdigheder i at læse og regne.
-
Inden 2030 skal alle elever have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er nødvendig for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab samt anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig udvikling.
-
Uddannelsesinstitutioner skal bygges og opgraderes, så de tager hensyn til barnets tarv, handicap og køn, og så de skaber et sikkert, ikkevoldeligt, inkluderende og effektivt læringsmiljø for alle.
-
Inden 2020 skal antallet af stipendier til udviklingslande øges væsentligt globalt, især til de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater, og afrikanske lande, til brug for indskrivning på højere uddannelser, herunder erhvervsuddannelse og informations- og kommunikationsteknologi, tekniske, ingeniør- og videnskabelige programmer, i udviklede lande og andre udviklingslande.
-
Inden 2030 skal antallet af uddannede lærere øges væsentligt, blandt andet gennem internationalt samarbejde om læreruddannelse i udviklingslande, især de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater.
Mål 5
Ligestilling mellem kønnene
At stoppe al diskrimination mod kvinder og piger er ikke bare en grundlæggende menneskerettighed, det er også nødvendigt for en bæredygtig fremtid. Det er bevist, at styrkelsen af kvinder og pigers rettigheder og muligheder fremmer både økonomisk fremgang og udvikling.
UNDP har gjort lighed mellem kønnene til en central del af vores arbejde, og vi har set en bemærkelsesværdig udvikling inden for de seneste 20 år. Flere piger går i skole i dag i forhold til for 15 år siden, og de fleste udviklingslande har opnået ligestilling i grundskolen.
Selvom der er flere kvinder på arbejdsmarkedet end nogensinde før, er der stadig store uligheder i nogle regioner, hvor kvinder systematisk bliver nægtet de samme rettigheder på arbejdsmarkedet som mænd. Seksuel vold og udnyttelse, den ulige fordeling af ubetalt omsorgsarbejde og diskrimination i det offentlige embede fortsætter med at være store barrierer. Klimaforandringer, katastrofer, konflikter og migration rammer fortsat kvinder og piger uforholdsmæssigt skævt.
Det er fuldstændig nødvendigt at give kvinder lige rettigheder, når det kommer til adgangen til land og ejendom, seksuel og reproduktiv sundhed, teknologi og internet. I dag er der flere kvinder i offentlige embeder end nogensinde før, men vi kan opnå endnu større lighed mellem kønnene, hvis vi fortsætter med at opfordre kvinder til at blive ledere.
77
cents
For hver amerikansk dollar en mand tjener, tjener kvinder kun 77 cents for det samme arbejde.
1
ud af 3
35 procent af alle kvinder har oplevet fysisk og/eller seksuel vold.
13
procent
Kvinder udgør kun 13 procent af alle landbrugsjordejere.
750
millioner
Næsten 750 millioner kvinder og piger, som er i live i dag, blev gift, før de fyldte 18 år.
2
ud af 3
To tredjedele af alle udviklingslande har opnået ligestilling i grundskolen.
24
procent
Pr. 1. januar 2024 var 26,9 procent af pladserne i nationale parlamenter besat af kvinder, en stigning fra 22,3 procent i 2015
Goal targets
-
Alle former for diskrimination af alle kvinder og piger overalt skal stoppes.
-
Alle former for vold mod alle kvinder og piger i de offentlige og private rum skal elimineres, herunder menneskehandel og seksuel og andre former for udnyttelse.
-
Alle skadelige skikke som børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt kvindelig omskæring skal elimineres.
-
Ulønnet omsorgsarbejde og arbejde i hjemmet skal anerkendes og værdsættes gennem tilgængelighed af offentlige serviceydelser, infrastruktur og politikker for social beskyttelse samt ved at fremme delt ansvar i hjemmet og familien, som nationalt passende.
-
Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer i beslutningsprocesser inden for politik, økonomi og det offentlige liv.
-
Der skal sikres universel adgang til seksuel og reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om Befolkning og Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og slutdokumenterne fra opfølgningskonferencerne.
-
Der skal gennemføres reformer for at give kvinder lige rettigheder til økonomiske ressourcer samt adgang til ejerskab og kontrol over jord og andre former for ejendom, finansielle tjenester, arv og naturressourcer, i henhold til nationale love.
-
Brugen af teknologi, som hjælpemiddel, især informations- og kommunikationsteknologi skal øges, for at fremme kvinders rettigheder og muligheder.
-
Velfunderede politikker og lovgivning, der kan håndhæves, og som fremmer ligestilling mellem kønnene og styrker alle kvinders og pigers rettigheder og muligheder på alle niveauer, skal vedtages og styrkes.
Mål 6
Rent vand og sanitet
Trods visse fremskridt er udviklingen inden for vand og sanitet stadig utilstrækkelig. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vil 2 milliarder mennesker i 2030 stadig mangle sikkert drikkevand, 3 milliarder mangle sikker sanitet, og 1,4 milliarder vil stå uden grundlæggende hygiejnefaciliteter.
I 2022 oplevede omtrent halvdelen af verdens befolkning alvorlig vandmangel i mindst en del af året, og en fjerdedel stod over for "ekstremt højt" vandstress. Klimaforandringerne forværrer disse problemer og udgør betydelige risici for social stabilitet. Selvom 153 medlemsstater deler grænseoverskridende vandressourcer, er kun én region på rette vej mod at sikre samarbejdsaftaler for alle grænseoverskridende floder, søer og grundvandsmagasiner inden 2030.
Bæredygtig forvaltning af vandressourcer er grundlaget for velstand og fred for alle. Det kræver øgede investeringer, mere datadrevet beslutningstagning, udvikling af en kvalificeret arbejdsstyrke, innovative teknologier – herunder kunstig intelligens – og stærkt samarbejde på tværs af sektorer. Koordineret global handling for integreret vandforvaltning, håndtering af klimaforandringernes konsekvenser og bedre styring af fælles vandressourcer er også afgørende.
73
Procent
Mellem 2015 og 2022 steg andelen af befolkningen med adgang til sikkert drikkevand fra 69 til 73 procent.
2,2
milliarder
I 2022 manglede 2,2 milliarder mennesker stadig adgang til sikkert drikkevand, og 3,5 milliarder havde ikke ordentlige sanitetsforhold – herunder 419 millioner, mennesker som besørgede i det fri.
80
procent
80 procent af spildvand går tilbage til vandløb uden at blive behandlet.
2
milliarder
”Vandstress” påvirker mere end to milliarder mennesker, og tallet forventes at stige.
76
procent
I 2022 blev 76 procent af alt spildevand behandlet i et eller andet omfang, baseret på rapporter fra 73 lande om både spildevandsproduktion og behandling.
70
procent
Det seneste århundrede har verden mistet 70 procent af de naturlige vådområder.
Delmål
-
Inden 2030 skal der opnås universel og lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris for alle.
-
Inden 2030 skal der opnås lige adgang til egnet sanitet og hygiejne for alle, og ordentlige toilet forhold for alle, med særlig opmærksomhed på kvinder og pigers behov, og på mennesker i sårbare situationer.
-
Inden 2030 skal vandkvaliteten forbedres ved at reducere forurening, afskaffe affaldsdumping og minimere udslip af farlige kemikalier og materialer, og halvere andelen af ubehandlet spildevand og væsentligt øge genanvendelse og sikker genbrug globalt.
-
Inden 2030 skal effektiviteten af vandanvendelsen indenfor alle sektorer øges væsentligt, og der skal sikres bæredygtig indvinding af og forsyning med ferskvand for at imødegå vandknaphed, og væsentligt reducere antallet af mennesker, der lider af vandmangel, betydeligt.
-
Inden 2030 skal forvaltning af vandressourcer integreres på alle niveauer, herunder gennem samarbejde på tværs af landegrænser, som det er relevant.
-
Inden 2030 skal forvaltning af vandressourcer integreres på alle niveauer, herunder gennem samarbejde på tværs af landegrænser, som det er relevant.
-
Inden 2030 skal det internationale samarbejde og støtte til kapacitetsopbygning i udviklingslande udvides indenfor vand- og sanitetsrelaterede aktiviteter og programmer, herunder indvinding af vand, afsaltning, vandeffektivitet, spildevandsbehandling, genbrug og genanvendelsesteknologier.
-
Støtte og styrke lokalsamfundenes deltagelse i at forbedre forvaltningen af vand- og sanitet.
Mål 7
Bæredygtig energi
Der er gjort betydelige fremskridt mod målene for bæredygtig energi. Antallet af mennesker uden adgang til elektricitet faldt fra 958 millioner i 2015 til 685 millioner i 2022. I samme periode faldt antallet af mennesker uden adgang til rene brændsler til madlavning fra 2,8 milliarder til 2,1 milliarder. Den globale kapacitet til at producere elektricitet fra vedvarende energi er begyndt at vokse i et hidtil uset tempo, og denne udvikling forventes at fortsætte.
Nylige begivenheder, som COVID-19-pandemien og krigen i Ukraine, har dog forstyrret fremskridtene, blandt andet ved at forværre de allerede utilstrækkelige internationale finansieringsstrømme til ren energi i udviklingslande. Uden en ændring i kurs vil anslået 660 millioner mennesker stadig mangle elektricitet, og omkring 1,8 milliarder vil stå uden adgang til rene brændsler og teknologier til madlavning i 2030.
For at opnå universel adgang til ren energi inden 2030 er det nødvendigt med stærke politiske tiltag for at accelerere elektrificering, forbedre energieffektiviteten og øge investeringerne i vedvarende energi. Disse indsatser, kombineret med innovative løsninger og skabelsen af støttende reguleringsrammer, er afgørende for at nå Mål 7 og opfylde klimamålene.
658
millioner
Antallet af mennesker uden adgang til elektricitet faldt fra 958 millioner i 2015 til 685 millioner i 2022.
73
procent
Energi er langt den største årsag til klimaforandringer. Det er ansvarligt for 73 procent af menneskeskabte drivhusgasser.
40
procent
Energieffektivitet er nødvendig. De rigtige effektivitetspolitiker kan medføre, at verden opnår mere end 40 procents reduktion af CO2-udledninger, som er nødvendigt for at opnå klimamålene uden ny teknologi.
2,1
milliarder
Næsten en fjerdedel af verdens befolkning – 2,1 milliarder – er afhængige af forurenende og usund brændsel, når de laver mad.
18,7
procent
Andelen af vedvarende energi i verdens samlede energiforbrug steg fra 16,7 procent i 2015 til 18,7 procent i 2021.
18
millioner
I 2019 var rekordhøjt 11,5 millioner mennesker ansatte i den genanvendelige energisektor. De nødvendige forandringer i, hvordan vi producerer og bruger energi, for at opnå Parisaftalens mål om at begrænse temperaturstigninger til 2 grader, kan skabe 18 millioner jobs.
Delmål
-
Inden 2030 skal der sikres universel adgang til pålidelig og moderne energiforsyning til en overkommelig pris.
-
Inden 2030 skal andelen af vedvarende energi i det globale energimix øges væsentligt.
-
Inden 2030 skal den globale hastighed for forbedring af energieffektiviteten fordobles.
-
Inden 2030 skal det internationale samarbejde styrkes for at lette adgang til forskning i ren energi og teknologi, herunder vedvarende energi, energieffektivitet og avanceret og renere teknologi indenfor fossile brændstoffer, og for at fremme investeringer i energiinfrastruktur og ren energiteknologi.
-
Inden 2030 skal infrastrukturen udvides og teknologien opgraderes til at kunne levere moderne og bæredygtige energiforsyning til alle i udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, små udviklingsøstater og udviklingslande uden adgang til havet, i overensstemmelse med deres respektive støtteprogrammer.
Mål 8
Anstændige jobs og økonomisk vækst
Fremskridtene mod Mål 8 møder store udfordringer som følge af eftervirkningerne af COVID-19, handelskonflikter, stigende gæld i udviklingslande, konflikter og geopolitiske spændinger. Disse faktorer truer den globale økonomiske vækst. Selvom den globale vækst i BNP per indbygger steg igen i 2021, aftog væksten i 2022 og forventes at stabilisere sig frem mod 2025.
Den globale arbejdsløshed nåede et historisk lavpunkt på 5 % i 2023, men der er stadig store udfordringer med at sikre anstændige arbejdsforhold. Kvinder og unge står over for højere arbejdsløshed end gennemsnittet. Uformelt arbejde er en betydelig global udfordring, da over 2 milliarder mennesker i 2023 arbejdede i uformelle stillinger uden adgang til social beskyttelse. I de mindst udviklede lande, samt i Afrika syd for Sahara og i Central- og Sydasien, er næsten 9 ud af 10 arbejdere ansat uformelt. Desuden er det bekymrende, at over 20 % af unge hverken er i uddannelse, arbejde eller træning (NEET). Overholdelsen af grundlæggende arbejdstagerrettigheder er også blevet dårligere.
For at fremskynde fremskridtene kræves der bæredygtige økonomiske politikker, støtte til iværksætteri og innovation, regulering af den uformelle økonomi, beskyttelse af arbejdstagerrettigheder, social retfærdighed og skabelse af inkluderende jobmuligheder – især for kvinder og unge.
5
procent
Den globale arbejdsløshed nåede et historisk lavpunkt på 5 procent i 2023, men der er stadig store udfordringer med at sikre anstændige arbejdsforhold.
12
procent
Ungdomsarbejdsløsheden var globalt set over tre gange højere end blandt voksne, med 13,0 procent mod 3,7 procent.
269
millioner
I 2023 stod 269 millioner af unge uden for både uddannelse og arbejde.
32,1
procent
Bekymrende nok var unge kvinder i 2022 mere end dobbelt så tilbøjelige som unge mænd til hverken at være i uddannelse, arbejde eller træning, med henholdsvis 32,1 procent mod 15,4 procent.
2
milliarder
Globalt set var over 2 milliarder mennesker uformelt beskæftiget i 2023, hvilket udgjorde 58 procent af den samlede arbejdsstyrke.
76
procent
Globalt set havde 76 procent af voksne en bankkonto eller en konto hos en reguleret institution i 2021, en stigning fra 62 procent i 2014.
Delmål
-
Den årlige økonomiske vækst per indbygger skal fastholdes i overensstemmelse med nationale forhold og især på mindst 7 procent vækst i bruttonationalproduktet (BNP) per år i de mindst udviklede lande.
-
Der skal opnås højere økonomiske produktivitet gennem diversificering, teknologiske opgradering og innovation, blandt andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer.
-
Der skal fremmes udviklingsorienterede politikker, der støtter produktive aktiviteter, skaber anstændige jobs, iværksætteri, kreativitet og innovation, og som fremmer en formalisering og udvikling af mikro-, små- og mellemstore virksomheder blandt andet gennem adgang til finansielle tjenesteydelser.
-
Frem til 2030 skal den globale ressourceeffektivitet inden for forbrug og produktion løbende forbedres, og det skal bestræbes at afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse i overensstemmelse med de 10årige rammeprogrammer for bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre med de udviklede lande i spidsen.
-
Inden 2030 skal der opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle kvinder og mænd herunder også unge og personer med handicap og med lige løn for arbejde af samme værdi.
-
Inden 2020 skal andelen af unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, væsentligt reduceres.
-
Der skal træffes øjeblikkelige og effektive foranstaltninger for at udrydde tvangsarbejde, moderne slaveri og menneskehandel og for at sikre forbud mod og afskaffelse af de værste former for børnearbejde, herunder rekruttering og anvendelse af børnesoldater, og for at udrydde børnearbejde i alle dens former inden 2025.
-
Arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere skal fremmes herunder for migrantarbejdere især kvindelige migranter og dem i usikre beskæftigelsesforhold.
-
Inden 2030 skal der udformes og gennemføres politikker, der fremmer bæredygtig turisme, som skaber arbejdspladser og fremmer lokal kultur og lokale produkter.
-
Indenlandske finansielle institutioners kapacitet for at fremme og udvide adgang til bankforretninger, forsikring og finansielle tjenesteydelser for alle skal styrkes.
-
Handelsrelateret bistand til udviklingslandene skal øges, især til de mindst udviklede lande, blandt andet gennem den Styrkede Integrerede Ramme for Handelsrelateret Faglig Bistand til de Mindst Udviklede Lande.
-
Inden 2020 skal der udvikles og igangsættes en global strategi for at få unge i arbejde, og Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) Globale Jobpagt skal gennemføres.
Mål 9
Industri, innovation og infrastruktur
Genopretningen i fremstillingsindustrien efter COVID-19-pandemien er stadig ufuldstændig og ujævn. Den globale vækst i fremstillingssektoren faldt fra 7,4 % i 2021 til 3,3 % i 2022. Udviklingen i de mindst udviklede lande (LDC’er) er langt fra tilstrækkelig til at nå målet om at fordoble fremstillingssektorens andel af BNP inden 2030. Dog har industrier med mellem- til højteknologisk produktion vist stærke vækstrater.
I 2022 havde 95 % af verdens befolkning adgang til et mobilt bredbåndsnetværk, men der er stadig områder, der ikke er dækket ordentligt.
De globale CO2-udledninger fra energiproduktion og industrielle processer steg med 0,9 % til et nyt rekordhøjt niveau på 36,8 milliarder metriske tons. Selvom stigningen er markant, var den lavere end den globale BNP-vækst, hvilket genoprettede den langsigtede tendens til at afkoble økonomisk vækst fra udledninger.
For at nå Mål 9 inden 2030 kræves der støtte til LDC’er, investering i avancerede teknologier, reduktion af CO2-udledninger og forbedring af adgangen til mobilt bredbånd.
3,3
procent
Den globale vækst i fremstillingsindustrien faldt til 3,3 procent i 2022 fra 7,4 procent i 2021.
40
procent
I nogle lavindkomstlande i Afrika er udfordringer i infrastrukturen grund til et 40 procents fald i virksomheders produktivitet.
2,6
milliarder
2,6 milliarder mennesker i udviklingslande har ikke adgang til konstant elektricitet.
90
procent
Mere end fire milliarder mennesker har stadig ikke adgang til internettet, 90 procent af dem bor i udviklingslande.
2,3
miliarder
Den vedvarende energisektor beskæftiger i dag mere end 2,3 millioner mennesker. Antallet kan stige til 20 millioner i 2030.
30
procent
I udviklingslande er knap 30 procent af landbrugsfødevarer blevet industrielt processeret. Det er i sammenligning til 98 procent i højindkomstlande.
Delmål
-
Der skal udvikles pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af høj kvalitet, herunder regionale og grænseoverskridende infrastruktur for at støtte den økonomiske udvikling og menneskelig trivsel med fokus på lige adgang for alle til en overkommelig pris.
-
En inklusiv og bæredygtig industrialisering skal fremmes, og industriens andel af beskæftigelsen og bruttonationalproduktet skal øges i betydelig grad inden 2030 i overensstemmelse med nationale forhold. l de mindst udviklede lande skal industriens markedsandel fordobles.
-
Små industriers og andre virksomheders adgang til finansielle tjenesteydelser, herunder lånemuligheder til en overkommelig pris, skal øges især i udviklingslandene, og de skal integreres bedre i værdikæder og markeder.
-
Inden 2030 skal infrastrukturen opgraderes og industrier retrofittes for at gøre dem bæredygtige med mere effektiv udnyttelse af ressourcer og øget brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer. Alle lande skal handle ud fra deres respektive kapacitet.
-
Videnskabelig forskning skal styrkes, og den teknologisk kapacitet i de industrielle sektorer i alle lande skal opgraderes, især i udviklingslandene, ved blandt andet inden 2030 at fremme innovation og væsentligt forøge det samlede antal forsknings- og udviklingsmedarbejdere pr. 1 million indbyggere og ved at øge de offentlige og private midler til forskning og udvikling.
-
Der skal faciliteres en bæredygtig og robust infrastrukturudvikling i udviklingslandene gennem øget økonomisk, teknologisk og teknisk støtte til afrikanske lande, de mindst udviklede lande, udviklingslande uden adgang til havet og små udviklingsøstater.
-
National teknologiudvikling, forskning og innovation i udviklingslande skal støttes, herunder ved at sikre et gunstigt politisk miljø for blandt andet industriel diversificering og højere merværdi for varer.
-
Adgang til informations- og kommunikationsteknologi skal øges betydeligt, og det skal tilstræbes at tilbyde alle adgang til internettet til en overkommelig pris i de mindst udviklede lande inden 2020.
Mål 10
Mindre ulighed
Indkomsterne for de fattigste 40 % af befolkningen er i de fleste lande vokset hurtigere end det nationale gennemsnit. Dog tyder ny, men endnu usikker evidens på, at COVID-19 kan have bremset denne positive tendens med faldende ulighed inden for lande. Pandemien har desuden skabt den største stigning i ulighed mellem lande i tre årtier.
Én ud af seks mennesker på verdensplan har oplevet en eller anden form for diskrimination, hvor kvinder og personer med handicap er særligt hårdt ramt.
2022 satte en trist rekord med det højeste antal registrerede flygtninge nogensinde – 34,6 millioner mennesker. Samtidig blev året et af de dødeligste for migranter, med næsten 7.000 dødsfald registreret globalt.
For at reducere ulighed både inden for og mellem lande kræves der en retfærdig fordeling af ressourcer, investeringer i uddannelse og kompetenceudvikling, implementering af sociale beskyttelsestiltag, bekæmpelse af diskrimination, støtte til marginaliserede grupper og internationalt samarbejde for retfærdige handels- og finansielle systemer.
1
ud af 6
1 ud af 6 personer på verdensplan har oplevet diskrimination i en eller anden form, hvor kvinder og personer med handicap er særligt hårdt ramt.
40
procent
Blandt de lande med data fra 2009–2022 oplevede over halvdelen, at indkomsten for de fattigste 40 procent af befolkningen steg hurtigere end landets gennemsnitlige vækstrate.
74
procent
Udviklingslande udgør 74 procent af medlemmerne i FN's Generalforsamling, men har begrænset indflydelse og deltagelse i internationale økonomiske beslutninger, normdannelse og styring.
8.177
I 2023 blev et tragisk vendepunkt nået, da året blev det dødeligste nogensinde for migranter med 8.177 dokumenterede dødsfald.
1,2
procent
Prognoser viser, at uligheden mellem lande steg med 1,2 procent mellem 2017 og 2021 – den første stigning af sin slags i en generation.
51
procent
Ved udgangen af 2022 var omkring 41 procent af alle flygtninge børn, mens 51 procent var kvinder og piger.
Delmål
-
Inden 2030 skal der opnås og fastholdes en gradvis indkomststigning for de nederste 40 procent af befolkningen, som er højere end landsgennemsnittet.
-
Inden 2030 skal enhver uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status i højere grad inddrages i sociale, økonomiske og politiske beslutninger.
-
Alle skal sikres lige muligheder, ligesom samfundsforårsagede uligheder skal reduceres, blandt andet ved at afskaffe diskriminerende love, politikker og skikke og ved at fremme hensigtsmæssig lovgivning, politikker og foranstaltninger.
-
Der skal vedtages politikker, især finans-, løn- og socialpolitik, og gradvist opnås større lighed.
-
Regulering og overvågning af de globale finansielle markeder og institutioner skal forbedres, og implementering af regulativerne skal styrkes.
-
Udviklingslandene skal sikres øget repræsentation og stemme i beslutningstagning i de internationale økonomiske og finansielle institutioner med henblik på at opnå mere effektive, troværdige, ansvarlige og legitime institutioner.
-
Der skal faciliteres en velordnet, sikker, regulær og ansvarlig migration og mobilitet af personer gennem implementering af planlagte og velforvaltede migrationspolitikker.
-
Princippet om særlig og differentieret behandling skal implementeres for udviklingslandene, især de mindst udviklede lande, i overensstemmelse med aftaler i Verdenshandelsorganisationen.
-
Der skal opmuntres til at give officiel udviklingsbistand og finansielle tilførsler, herunder direkte udenlandske investeringer, til lande, hvor behovet er størst, og især til de mindst udviklede lande, de afrikanske lande, udviklingslande uden adgang til havet, og små udviklingsøstater. Bidrag og investeringer skal gives i overensstemmelse med udviklingslandenes nationale planer og programmer.
-
Inden 2030 skal omkostninger i forbindelse med migranters pengeoverførsler reduceres til mindre end 3 procent og overførselsveje med omkostninger over 5 procent skal elimineres.
Mål 11
Bæredygtige byer og lokalsamfund
Over halvdelen af os bor i byer. I 2050 vil to tredjedele af verdens befolkning – 6,5 milliarder mennesker – bo i byområder. Bæredygtig udvikling kan ikke opnås uden en markant ændring af den måde, vi bygger og bruger vores byområder.
Byernes hastige vækst – et resultat af stigende befolkningsvækst og øget migration – har ledt til flere megabyer især i udviklede lande, og slumkvarterer er blevet mere udbredte i byområder.
At lave bæredygtige byer betyder at skabe karriere- og erhvervsmuligheder, sikre boliger, som er overkommelige at betale for, og at bygge modstandsdygtige samfund og økonomier. Det indebærer at investere i offentlig transport, skabe grønne, offentlige områder og at forberede byplanlægning, så flere kan inkluderes og deltage.
55
procent
Verdens befolkning nåede 8 milliarder i november 2022, hvor over halvdelen (55 procent) bor i byområder – et tal, der forventes at stige til 70 procent i 2050.
51,6
procent
Tal fra 2022 viser, at kun 51,6 procent af den globale bybefolkning har nem adgang til offentlig transport, med store forskelle mellem regioner.
1,1
milliarder
På verdensplan bor cirka en fjerdedel af bybefolkningen i slumområder, og det samlede antal slumbeboere nåede 1,1 milliard i 2022.
70
procent
Med den stigende urbanisering forventes næsten 70 procent af verdens befolkning at bo i byer i 2050.
126
lande
Antallet af lande med nationale strategier for katastroferisikoreduktion er steget fra 55 i 2015 til 126 ved udgangen af 2022.
4,2
millioner
Hvert år dør anslået 4,2 millioner mennesker som følge af luftforurening.
Delmål
-
Inden 2030 skal alle sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelige pris med adgang til grundlæggende tjenesteydelser, og slumkvarterer skal opgraderes.
-
Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres blandt andet ved at udbygge den kollektive trafik med særligt hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og de ældre.
-
Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig, og kapaciteten til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og forvaltning i alle lande skal styrkes.
-
Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes.
-
Inden 2030 skal antallet af dødsfald og antallet af berørte personer samt reduktion i de direkte økonomiske tab i forhold til det globale bruttonationalprodukt, som følge af katastrofer, herunder vandrelaterede katastrofer, reduceres betydeligt med fokus på beskyttelse af de fattige og mennesker i sårbare situationer.
-
Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, blandt andet ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning.
-
Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap.
-
Positive økonomiske, sociale og miljømæssige forbindelser mellem by, opland og landdistrikter skal støttes ved at styrke den nationale og regionale udviklingsplanlægning.
-
Inden 2020 skal der ske en betydelig stigning i antallet af byer og bosættelser, der vedtager og gennemfører integrerede politikker og planer, der stræber mod inklusion, ressourceeffektivitet, modvirkning og tilpasning til klimaændringer, modstandsdygtighed over for katastrofer, og som udvikler og gennemfører helhedsorienteret katastrofe- risikostyring på alle niveauer, i overensstemmelse med Sendai-rammen for Katastrofe- og Risikoforebyggelse (Sendai Framework for Disaster Risk Reduction 2015-2030).
-
De mindst udviklede lande skal støttes blandt andet gennem finansiel og teknisk bistand til at bygge bæredygtige og robuste bygninger med anvendelse af lokale materialer.
Mål 12
Ansvarligt forbrug og produktion
For at opnå økonomisk vækst og bæredygtig udvikling kræver det, at vi hurtigst muligt formindsker vores fodaftryk på naturen ved at ændre måden, vi producerer og forbruger varer og ressourcer. Landbrug er den største forbruger af vand i verden, og kunstig vanding dækker over næsten 70 procent af al forbrug af ferskvand til menneskelig brug.
Effektiv håndtering af vores fælles naturressourcer, og måden vi skaffer os af med giftigt affald og forurenende stoffer, er vigtige målsætningerne for at nå målet. Det er også vigtigt at opfordre industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og at reducere mængden af deres affald, ligesom støtte til udviklingslande, så de kan bevæge sig i en retning af mere bæredygtige forbrugsmønstre inden 2030, er nødvendigt.
En stor del af verdens befolkning forbruger langt mindre, end de har brug for, for at få dækket deres basale behov. Det er nødvendigt at halvere mængden af madspild på globalt plan på både forhandler- og forbrugerniveau for at skabe mere effektiv produktion og effektive forsyningskæder. Det kan også bidrage til at opnå fødevaresikkerhed og et skift imod en mere ressourceeffektiv økonomi.
1,05
milliarder
I 2022 nåede den globale madspildsmængde op på 1,05 milliarder ton, men kun 9 ud af 193 lande inkluderede madspild i deres nationale klimamål.
10
procent
Hvert år bidrager madspild og fødevaretab til 8-10 procent af verdens udledning af drivhusgasser, koster over 1 milliard dollars og belaster både jordens ressourcer og biodiversiteten.
2
milliarder
På verdensplan er 2 milliarder mennesker overvægtige.
120
Kg
Hvert år smider den gennemsnitlige person 120 kilo mad ud.
867
milliarder kroner
Hvis mennesker i hele verden skiftede til energisparende pærer, ville verden spare 867 milliarder danske kroner årligt.
20
procent
En femtedel af verdens energiproduktion i 2013 kom fra vedvarende energikilder.
Delmål
-
Det 10-årige Rammeprogram for Bæredygtige Forbrug- og Produktionsmønstre skal gennemføres, og alle lande skal tage handling med de udviklede lande i spidsen under hensyntagen til udviklingslandenes udvikling og kapaciteter.
-
Inden 2030 skal der opnås en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.
-
Inden 2030 skal det globale madspild på detail- og forbrugerniveau pr. indbygger halveres og fødevaretab i produktions- og forsyningskæder, herunder tab af afgrøder efter høst, skal reduceres.
-
Inden 2020 skal der opnås en miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og affald i hele deres livscyklus i overensstemmelse med de aftalte internationale rammer. og udledning til luft, vand og jord skal væsentligt reduceres for at minimere negative indvirkninger på menneskers sundhed og miljøet.
-
Inden 2030 skal affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug.
-
Virksomheder, især store og transnationale virksomheder, skal opfordres til at benytte bæredygtig praksis og til at integrere oplysninger om bæredygtighed i deres rapporteringscyklus.
-
Der skal fremmes bæredygtige offentlige indkøbspraksis i overensstemmelse med nationale politikker og prioriteter.
-
Inden 2030 skal det sikres, at mennesker alle steder, har den relevante information og viden om bæredygtig udvikling og livsstil i harmoni med naturen.
-
Udviklingslande skal støttes i at styrke deres videnskabelige og teknologiske kapacitet til at bevæge sig i retning af mere bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre.
-
Der skal udvikles og indføres værktøjer til at overvåge indvirkningerne af bæredygtig udvikling på bæredygtig turisme, der skaber arbejdspladser og fremmer lokal kultur og lokale produkter.
-
Ineffektive fossile brændstofsubsidier, der tilskynder unødvendigt forbrug, skal rationaliseres ved at fjerne markedsforvridninger i overensstemmelse med nationale forhold, herunder ved omlægning af beskatningsregler og udfasning af skadelige subsidier, hvor de eksisterer, for at afspejle deres miljøpåvirkninger under fuld hensyntagen til de særlige behov og vilkår, der gør sig gældende for udviklingslande og minimere eventuelle negative virkninger på deres udvikling på en måde, der beskytter de fattige og de berørte samfund.
Goal 13
Climate action
Der findes ikke noget land, som ikke oplever de drastiske konsekvenser af klimaforandringer. Udledningen af drivhusgasser er mere end 50 procent højere end i 1990. Global opvarmning er årsag til langvarige forandringer i vores klimasystem, som truer med uoprettelige konsekvenser, hvis vi ikke handler nu.
Det årlige gennemsnitlige økonomiske tab på grund af klimarelaterede katastrofer er på over hundrede af milliarder kroner. Derudover er der menneskeskabte geofysiske katastrofer, hvor 91 procent af dem er klimarelaterede, og som mellem 1998 og 2017 dræbte 1,3 millioner mennesker og sårede 4,4 milliarder. Målet er at mobilisere 100 milliarder amerikanske dollars årligt fra 2020 for at imødekomme udviklingslandenes behov for både at tilpasse sig klimaforandringerne og at investere i kulstoffattig udvikling.
At støtte sårbare regioner vil bidrage direkte til at opnå ikke kun Verdensmål 13, men også de andre verdensmål for bæredygtig udvikling. Det bliver nødt til at gå hånd i hånd med at integrere katastroferisikoforanstaltninger, bæredygtig håndtering af naturressourcer og menneskelig sikkerhed i nationale udviklingsstrategier. Med en stærk politisk vilje, flere investeringer og brug af allerede eksisterende teknologi er det stadigvæk muligt at begrænse den globale temperaturstigning til to grader over det førindustrielle niveau – imens der sigtes efter 1,5 grader – men det kræver øjeblikkelig og ambitiøs kollektiv handling.
+1°
Celsius
Det vurderes, at mennesker siden 2017 har været årsag til en stigning i global opvarmning på cirka 1 grad over førindustrielt niveau.
+20
cm
Havniveauet er steget med cirka 20 cm siden 1880 og forventes at stige med endnu 30-122 cm før 2100.
2050
For at begrænse global opvarmning til 1,5 grader, skal de globale samlede CO2-udledninger skæres ned med 45 % mellem 2010 og 2030, og de skal gå helt i nul ved 2050.
1/3
Parisaftalens klimaløfter dækker kun over en tredjedel af de udledningsreduktioner, vi har brug for, for at holde stigningen under de to grader.
188
billioner kroner
Dramatisk klimahandling kan medføre mindst 188 billioner danske kroner i økonomiske fordele i 2030.
18
millioner
Energisektoren alene vil skabe cirka 18 millioner flere jobs i 2030, hvis den fokuserer specifikt på bæredygtig energi.
Delmål
-
Modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici og naturkatastrofer i alle lande skal styrkes.
-
Tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning.
-
Undervisning, oplysning og den menneskelige og institutionelle kapacitet skal forbedres i forhold til modvirkning, tilpasning, skadesbegrænsning og tidlig varsling af klimaændringer.
-
De udviklede landes forpligtelse, som underskrivere af FN's Rammekonvention om Klimaændringer, skal indfris til målet om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD årligt inden 2020 fra alle kilder for at imødekomme udviklingslandenes behov for meningsfulde modvirkningstiltag og gennemskuelighed ved gennemførelse, og Den Grønne Klimafond skal kapitaliseres snarest muligt.
-
Der skal fremmes mekanismer, der kan øge kapaciteten til effektiv planlægning og forvaltning, som relaterer sig til klimaændringer i de mindst udviklede lande og små udviklingsøstater, og med fokus på kvinder, de unge samt lokale og marginaliserede samfund.
Mål 14
Livet i havet
Verdenshavene – deres temperatur, kemi, strøm og liv – driver de globale systemer, som gør Jorden mulig at bo på for mennesker. Hvordan vi håndterer den livsvigtige ressource er afgørende for menneskeheden som helhed og for at modstå klimaforandringers konsekvenser.
Mere end tre milliarder menneskers levebrød er afhængig af biodiversiteten i hav- og kystområder. Alligevel bliver der i dag overfisket med omkring 30 procent, hvilket er langt over det niveau, hvor fiskebestandene kan reproducere bæredygtigt.
Havene absorberer cirka 30 procent af den CO2, mennesker producerer, og siden begyndelsen af den industrielle revolution har vi set en forsuring af havene på 26 procent. Havforurening, af hvilket en overvældende del kommer fra land, er nået et alarmerende niveau med en gennemsnit på 13.000 stykker plastik fundet i hver eneste kvadratkilometer af havet.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling skaber en ramme for bæredygtig forvaltning og beskyttelse af havene og kystnære økosystemer mod forurening, og de adresserer konsekvenserne af havforsuring. Bedre bevarelse og bæredygtigt brug af havbaserede ressourcer gennem international lovgivning vil også bidrage til at afbøde nogle af de udfordringer, som vores verdenshave står over for.
75
procent
Verdenshavene dækker mere end tre fjerdedele af Jordens overflade og repræsenterer 99 procent af arealet på Jorden, som kan bebos af liv.
200K
Havet er hjem for næsten 200.000 identificerede arter, men det egentlig antal kan være millionvis.
40
procent
Hele 40 procent af havet er stærkt påvirket af forurening, overfiskeri, tab af kysthabitat og andre menneskelige aktiviteter.
30
procent
Havet absorberer mere end 30 procent af den CO2, der produceres af mennesker, og agerer som en stødpude for konsekvenserne af global opvarmning.
3
milliarder
Mere end 3 milliarder menneskers levebrød er afhængig af kystområders biodiversitet.
22
billioner kroner
Markedsværdien af havene og kystområdernes ressourcer og industrier er estimeret til 22 billioner danske kroner om året, hvilket svarer til cirka 5 procent af den globale BNP.
Delmål
-
Inden 2025 skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt reduceres, især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstoffer.
-
Inden 2020 skal hav- og kystnære økosystemer beskyttes og forvaltes bæredygtigt for at undgå væsentlige negative indvirkninger, blandt andet ved at styrke deres modstandskraft og ved at genoprette dem for at opnå sunde og produktive have.
-
Indvirkningen af forsuringen af havene skal minimeres og håndteres, blandt andet gennem øget videnskabeligt samarbejde på alle niveauer.
-
Inden 2020 skal fiskeri reguleres effektivt, og der skal sættes en stopper for overfiskeri, for ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og for destruktive fiskerimetoder. Der skal implementeres videnskabeligt baserede forvaltningsplaner for at genoprette fiskebestande hurtigst muligt, og som minimum til niveauer, der giver et bæredygtigt udbytte vurderet efter deres biologiske karakteristika.
-
Inden 2020 skal mindst 10 procent af kyst- og havområder være beskyttet i overensstemmelse med national og international lovgivning og baseret på den bedste tilgængelige videnskabelige information.
-
Inden 2020 skal bestemte former for fiskeristøtte, der forårsager overkapacitet og overfiskeri, forbydes, og støtte, der bidrager til ulovlig, urapporteret og ureguleret fiskeri, skal fjernes, og der skal afstås fra at indføre nye lignende støtteordninger, idet det erkendes at passende og effektiv speciel- og differentieret behandling af udviklingslande og de mindst udviklede lande bør være en integreret del af Verdenshandelsorganisationens forhandlinger om fiskeristøtteordninger.
-
Inden 2030 skal de økonomiske fordele øges for små udviklingsøstater og de mindst udviklede lande, som stammer fra bæredygtig brug af havets ressourcer, herunder bæredygtig forvaltning af fiskeri, akvakultur og turisme.
-
Den videnskabelige viden, forskningskapacitet og overførsels af havteknologi skal øges, idet der tages hensyn til "the Intergovernmental Oceanographic Commission Criteria and Guidelines on the Transfer of Marine Technology" for at forbedre havenes sundhedstilstand og for at øge havbiodiversitetens bidrag til udviklingen i udviklingslande, især små østater under udvikling og de mindst udviklede lande.
-
Småfiskere skal gives adgang til havets ressourcer og markeder.
-
Beskyttelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer skal øges ved at implementere den internationale lovgivning, som afspejlet i De Forenede Nationers Havretskonvention (UNCLOS), som angiver de juridiske rammer for bevarelse og bæredygtigt brug af havene og deres ressourcer, som anført i paragraf 158 i "The future we want".
Mål 15
Livet på land
Menneskeheden er afhængig af jorden i lige så høj grad som havet, for at vi kan forsørge os selv. Planteliv giver 80 procent af menneskets kost, og vi er afhængige af landbrug som en vigtig, økonomisk ressource. Verdens skove dækker over 30 procent af Jordens overflade, er hjem for millioner af arter og er en vigtig ressource til ren luft og vand, ligesom skovene er vigtige for at bekæmpe klimaforandringer.
Hvert år mister vi 13 millioner hektar skov, og den vedvarende nedbrydning af tørområder har ledt til ørkendannelse på 3,6 milliarder hektar, hvilket disproportionalt påvirker fattige samfund.
Imens 15 procent af landområder er beskyttede, er biodiversiteten stadigvæk truet. Der er blevet handlet ulovligt med næsten 7.000 dyre- og plantearter. Handel med vilde dyr eroderer biodiversiteten, og det skaber samtidig usikkerhed og giver næring til konflikter og korruption.
Der er brug for øjeblikkelig handling for at mindske tabet af naturlige levesteder og biodiversitet, som er en del af vores fælles arv, og for at støtte global fødevare- og vandsikkerhed, afbødning og tilpasning af klimaforandringer og fred og sikkerhed.
1,6
milliarder
Cirka 1,6 milliarder menneskers levebrød er afhængigt af skovområder.
80
procent
Verdens skove er hjemsted or mere end 80 procent af alle arter på landjorden, både dyr, planter og insekter.
2,6
milliarder
2,6 milliarder mennesker er direkte afhængige af landbruget.
33
procent
Naturbaserede klimaløsninger kan bidrage til at nedbringe cirka en tredjedel CO2 før 2030.
910
billioner kroner
Værdien af økosystemer i forhold til menneskers levebrød og velvære er 910 billioner danske kroner om året.
60-80
procent
Bjergområder bidrager med 60-80 procent af Jordens ferskvand.
Delmål
-
Inden 2020 skal der sikres bevarelse, genoprettelse og bæredygtig brug af økosystemer på land og i ferskvand og deres tjenesteydelser, specielt skove, vådområder, bjerge og tørområder i henhold til forpligtigelser under internationale aftaler.
-
Inden 2020 skal bæredygtig forvaltning af alle typer af skove fremmes, skovrydning skal stoppes, forringede skove skal genskabes og skovrejsning og skovtilplantning skal væsentligt øges set.
-
Inden 2030 skal ørkendannelse bekæmpes, forringet land og jord genoprettes, herunder land påvirket af ørkendannelse, tørke og oversvømmelse, og der skal forsøges at opnå en jordforringelsesneutral verden.
-
Inden 2030 skal der sikres beskyttelse af bjergøkosystemer, herunder deres biodiversitet, for at kunne øge deres evne til at bidrage til bæredygtig udvikling.
-
Der skal tages omgående og væsentlig handling for at begrænse forringelse af naturlige levesteder, stoppe tab af biodiversitet og, inden 2020, beskytte og forhindre udryddelse af truede arter.
-
Der skal fremmes retfærdig og ligelig fordeling af fordelene ved udnyttelse af genetiske ressourcer og fremmes en rimelig adgang til ressourcerne som aftalt internationalt.
-
Der skal tages omgående handling for at stoppe krybskytteri og ulovlig handel med beskyttede dyr- og plantearter og adressere både efterspørgsel og udbud af ulovlige produkter af vilde dyr.
-
Inden 2020 skal der introduceres foranstaltninger for at forhindre indførelsen og væsentligt begrænses indvirkningen af invasive arter på land- og i vandøkosystemer, og der skal kontrolles eller udryddes de prioriterede arter.
-
Inden 2020 skal der integreres økosystem- og biodiversitetsværdier i national og lokal planlægning, i udviklingsprocesser og i fattigdomsbekæmpelsesstrategier og redegørelser.
-
De finansielle ressourcer fra alle kilder til at beskytte og bruge biodiversitet og økosystemer bæredygtigt skal mobiliseres og øges betydeligt.
-
Der skal mobiliseres betydelige ressourcer fra alle kilder og alle niveauer til at finansiere bæredygtig skovforvaltning og til at give tilstrækkelige incitamenter for udviklingslande til at fremme denne form for forvaltning, herunder beskyttelse og genplantning af fældede skovområder.
-
Den globale støtte til kampen mod krybskytteri og ulovlig handel med beskyttet arter, blandt andet gennem styrkelse af lokale samfunds muligheder for at forfølge en bæredygtig levevis skal øges.
Mål 16
Fred, retfærdighed og stærke institutioner
Vi kan ikke håbe på at opnå bæredygtig udvikling uden fred, stabilitet, menneskerettigheder og effektiv regeringsstyrelse, som er baseret på love og regler. Alligevel bliver vores verden mere og mere opdelt. Nogle regioner nyder godt af fred, sikkerhed og fremgang, imens andre ender i tilsyneladende endeløse spiraler med konflikt og vold. Det er ikke uundgåeligt, og der skal tages hånd om det.
Bevæbnet vold og usikkerhed har ødelæggende konsekvenser for et lands udvikling, det påvirker økonomisk vækst og resulterer ofte i problemer, som varer i flere generationer. Seksuel vold, kriminalitet, udnyttelse og tortur er også mere udbredt, når der er konflikter eller mangel på love og regler, og lande bliver nødt til at tage sine forholdsregler for at beskytte de mest sårbare.
Verdensmålene for bæredygtig udvikling sigter efter en kraftig reduktion af alle former for vold og mere samarbejde med regeringer og samfund for at sætte en stopper for konflikt og usikkerhed. Promovering af love, regler og menneskerettigheder spiller en vigtig rolle i processen, ligesom det også er vigtigt at mindske handel med ulovlige våben og at styrke udviklingslandenes deltagelse i institutioner for internationale styring.
68,5
millioner
Ved slutningen af 2017 var 68,5 millioner mennesker blevet tvunget til at forlade deres hjem på grund af forfølgelse, konflikt, vold eller krænkelse af menneskerettighederne.
10
millioner
Der er mindst 10 million mennesker, som er statsløse og er blevet nægtet en nationalitet og de rettigheder, der følger med.
9,2
billioner kroner
Korruption, bestikkelse, tyveri og skattesnyd koster udviklingslande 9,2 billioner danske kroner hvert år.
49
lande
49 lande mangler lovgivning, som beskytter kvinder fra vold i hjemmet.
46
lande
I 46 lande sidder kvinder på mere end 30 procent af pladserne i mindst en afdeling af det nationale parlament.
1
milliard
1 milliard mennesker er ”usynlige” ifølge lovgivning, fordi de ikke kan fremvise bevis for, hvem de er. Det estimeres at inkludere 625 millioner børn under 14 år, hvis fødsel aldrig var registeret.
Delmål
-
Alle former for vold og voldsrelateret dødsfald skal reduceres væsentligt overalt.
-
Mishandling, udnyttelse og menneskehandel og alle former for vold og tortur mod børn skal stoppes.
-
Retssikkerheden skal fremmes på nationalt og internationalt niveau, og der skal sikres lige adgang til en retfærdig rettergang for alle.
-
Inden 2030 skal ulovlige penge- og våbenstrømme væsentligt reduceres, og indsatsen for inddrivelse og tilbagelevering af stjålne værdier og bekæmpelse af alle former for organiseret kriminalitet skal styrkes.
-
Alle former for korruption og bestikkelse skal nedbringes betydeligt.
-
Der skal udvikles effektive, ansvarlige og gennemsigtige institutioner på alle niveauer.
-
Der skal sikres lydhøre, inkluderende, deltagerbaserede og repræsentative beslutningsprocesser på alle niveauer.
-
Udviklingslandenes deltagelse i globale mellemstatslige institutioner skal udbygges og styrkes.
-
Inden 2030 skal der gives en retlig identitet til alle, herunder fødselsregistrering.
-
Der skal sikres offentlig adgang til information og beskyttelse af fundamentale frihedsrettigheder i henhold til international lovgivning og internationale aftaler.
-
Relevante nationale institutioner skal styrkes, blandt andet gennem internationalt samarbejde for at opbygge kapacitet på alle niveauer og i særdeleshed i udviklingslande for at forhindre vold og bekæmpe terrorisme og kriminalitet.
-
Ikke-diskriminerende love og politikker til støtte for en bæredygtig udvikling skal fremmes og håndhæves.
Mål 17
Partnerskab for handling
De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kan kun opnås med stærkt, globalt partnerskab og samarbejde. I 2017 forblev udviklingsbistanden stabil, men uden at nå målet, på 1.072 milliarder danske kroner. Imens fortsætter humanitære kriser, som er fremprovokerede af konflikter eller naturkatastrofer, med at kræve flere penge og mere bistand. Mange lande har samtidig brug for udviklingsbistand til at fremme vækst og handel.
Verden er mere forbundet end nogensinde før. Forbedret adgang til teknologi og viden er vigtige redskaber til at dele idéer og fremme innovation. Det er nødvendigt for bæredygtig vækst og udvikling, at politiker, der skal hjælpe udviklingslande med at håndtere deres gæld, bliver koordinerede, og at investeringer fremmes hos de mindst udviklede.
Målet er at forbedre både nord-syd og syd-syd-samarbejde ved at støtte de nationale planer for at opnå alle verdensmålene. At fremme international handel og at hjælpe udviklingslande med at få øget eksport er alt sammen en del af at opnå et universelt, regelbundet og retfærdigt handelssystem, som er åbent og til alles fordel.
36
billioner kroner
Ifølge FN’s konference for handel og udvikling (UNCTAD) vil det koste 36 billioner danske kroner og 51 billioner danske kroner i årlige investeringer at opnå de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
1.072
milliarder kroner
Den totale udviklingsbistand nåede 1.072 milliarder danske kroner i 2017.
4.465
milliarder kroner
I 2017 løb internationale pengeoverførsler i alt op i 4.465 milliarder danske kroner. 76 procent gik til udviklingslande.
6
lande
I 2016 levede seks lande op til det internationale mål om at holde udviklingsbistand på minimum 0,7 procent af bruttonationalindkomst.
132,6
billioner kroner
Bæredygtige og ansvarlige investeringer er kapitalkilder med højt potentiale for verdensmålene. I 2016 var 132,6 billioner danske kroner investeret i aktivklassen.
1.133
milliarder kroner
Aktiemarkedet for bæredygtige virksomheder vokser. I 2018 udgjorde globale grønne obligationer 1.133 milliarder danske kroner, hvilket er en stigning på 78 procent fra det forrige år.
Delmål
Finans
-
National ressourcemobilisering skal styrkes, blandt andet gennem international støtte til udviklingslande for at forbedre den nationale kapacitet til skatte- og andre indtægtsopkrævninger.
-
Udviklede lande skal leve fuldt op til deres officielle forpligtelser til at give udviklingsbistand, herunder mange udviklede landes løfte om at nå målet på 0,7 procent af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand (ODA/BNI) til udviklingslande og 0,15 procent til 0,20 procent af ODA/BNI til de mindst udviklede lande. ODA-ydere tilskyndes til at sætte et mål om at give mindst 0,20 procent af ODA/BNI til de mindst udviklede lande.
-
Der skal mobiliseres yderligere finansielle ressourcer til udviklingslande fra forskellige kilder.
-
Udviklingslande skal hjælpes til at opnå langsigtede og bæredygtig gæld gennem koordinerede politikker, der skal fremme finansiering, sanering og restrukturering af gæld, alt efter hvad der er passende, og den eksterne gæld for meget gældsatte fattige lande skal adresseres med henblik på at nedsætte gældspresset.
-
Der skal vedtages og implementeres investeringsfremmende tiltag for de mindst udviklede lande.
Teknologi
-
Der skal forbedres nord-syd-, syd-syd- og det regionale triangulære samarbejde samt det internationale samarbejde omkring, og adgang til, videnskab, teknologi og innovation, og øges vidensdeling igennem gensidige aftalte vilkår, herunder forbedret koordinering af eksisterende mekanismer, især på FN-niveau, og gennem en global teknologi-faciliteringsmekanisme.
-
Udvikling, overførsel, udbredelse og spredning af miljøtilpassede teknologier til udviklingslande på gunstige vilkår, herunder koncessionsvilkår og begunstigede vilkår, skal fremmes efter gensidig aftale.
-
Teknologibanken og videnskab-, teknologi- og innovationskapacitets-opbygningsmekanismer skal igangsættes for de mindst udviklede lande inden 2017, og der skal ske en øget brug af støtteteknologier, især informations- og kommunikationsteknologier.
Kapacitetsopbygning
- International støtte til implementering af effektiv og målrettet kapacitetsopbygning i udviklingslande skal styrkes for at støtte nationale planer til implementering af verdensmålene for bæredygtig udvikling, herunder gennem nord-syd-, syd-syd- og triangulært samarbejde.
Handel
-
Der skal fremmes et universelt, regelbaseret, åbent, ikke-diskriminerende og retfærdigt multilateralt handelssystem under Verdenshandelsorganisationen, blandt andet gennem forhandlingskonklusionerne fra "Doha-udviklingsdagsordenen"
-
Udviklingslandenes eksport skal øges betydeligt, og der skal særligt stiles efter at fordoble de mindst udviklede landes andel af den globale eksport inden 2020.
-
Der skal implementeres rettidig toldfri og kvotefri markedsadgang for alle de mindst udviklede lande i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens beslutninger, blandt andet ved at sikre at regler vedrørende præferenceoprindelsesland, gældende for import fra de mindst udviklede lande, er gennemsigtige og enkle og bidrager til at give lettere markedsadgang.
Systemiske udfordringer
Kohærens mellem politikker og institutioner
-
Den globale makroøkonomiske stabilitet skal forbedres blandt andet gennem koordination og kohærens af politikker.
-
Politikkohærens for bæredygtig udvikling skal styrkes.
-
Der skal udvises respekt for hvert lands politiske handlerum og lederskab i forhold til at indføre og implementere politikker til udryddelse af fattigdom og bæredygtig udvikling.
Multi-stakeholder partnerskaber
-
Det globale partnerskab for bæredygtig udvikling skal styrkes suppleret af partnerskaber med mange forskellige interessenter, der mobiliserer og deler viden, ekspertise, teknologi og finansielle ressourcer for at støtte alle lande i at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, især udviklingslandene.
-
Der skal tilskyndes og fremmes effektive offentlige partnerskaber, offentligt-private partnerskaber og civilsamfundspartnerskaber, som bygger på erfaringer og ressourcestrategier fra partnerskaber.
Data, monitering og ansvarlighed
-
Inden 2020 skal støtten til kapacitetsopbygning i udviklingslandene øges, herunder til de mindst udviklede lande små udviklingsøstater, for i væsentlig grad at øge tilgængeligheden af høj kvalitet, opdatereret og pålidelig data, der er disaggregeret efter indkomst, køn, alder, race, etnicitet, migrationsstatus, handicap, geografisk placering og andre relevante karakteristika i en national kontekst.
-
Inden 2030 skal der bygges videre på eksisterende initiativer for at udvikle måling af fremskridt mod bæredygtig udvikling, som supplererer bruttonationalproduktet og den statistiske kapacitetsopbygning i udviklingslandene skal støttes.
