Igen i år var UNDP til stede på årets Folkemøde – og det i FN Byens spritnye og bæredygtige pavillon!  

I en tid præget af kriser, der hænger sammen og er gensidigt selvforstærkende, har det aldrig været vigtigere at samtænke klima og udvikling, og fastholde håb og tro på, vi kan nå verdensmålene og de globale klimaaftaler. Af den grund var disse tre emner omdrejningspunktet for UNDP’s debatter på årets folkemøde. 

Fastholdelse af håb i en verden i brand  

Vi lever i en historisk usikker verden præget af klimaforandringer, flygtningestrømme, pandemi, krig, tab af biodiversitet, gæld og stigende leveomkostninger. Konsekvensen er en tilbage i menneskelig udvikling for første gang i 30 år. Der er nok at bekymre sig over, men det er afgørende at fastholde troen på en bedre fremtid, og på at forandring er mulig. Men hvordan fastholder man håbet når verden brænder? Det debatterede Henrik Fredborg Larsen, direktør for UNDP’s nordiske kontor, Ulrik Haagerup, direktør for Constructive Institute, Kirstine Brosbøl, grundlægger af 2030Beyond og Adam Fejerskov, seniorforsker ved DIIS på eventet ”Hvordan fastholder vi håb i en verden i brand”. Der blev bl.a. diskuteret mediernes, politikernes og udviklingsorganisationernes egeninteresse i at tale katastroferne op og glemme at italesætte de positive fremskridt og tiltag, der også foregår. Fremskridt, som alt andet lige tjener til at inspirere os og skabe håb for forandring. Som Henrik Fredborg Larsen sagde: ”Uden håb sker der ingen forandring. Uden håb bliver vi paralyseret.” 

Retfærdig grøn omstilling kræver samtænkning af klima og udvikling 

Hver gang verdens lande mødes til den årlige COP, er vi rykket nærmere klimakatastrofen. Hvorfor mangler der fortsat handling? Kan teknologi og innovation redde os? Kan grøn omstilling vise vejen til en retfærdig, bæredygtig, menneskelig udvikling, hvor ingen lades i stikken? Disse spørgsmål debatterede Mette Fjalland, UNDP’s partnerskabsrådgiver, Jarl Krausing, international direktør i CONCITO, Sune Tobias Grollov, senior policy advisor i Velux og Sigurd Seindal Krabbe fra Ungeklimarådet i debatten: ”Klima, COP'er og retfærdig grøn omstilling” arrangeret af UNDP, UNFPA, UNEP, WFP. Mette Fjalland lagde ud med at slå fast, at klimakrisen grundlæggende er en udviklingskrise af 3 årsager: (1) fordi klimaforandringerne er menneskeskabte; (2) fordi vi er nået til et punkt, hvor klimakrisen sætter begrænsninger for den udvikling, vi kan opnå; og (3) fordi vi ikke kan løse klimakrisen uden også at løse de udviklingsproblemer, vi står overfor – og omvendt. Det blev desuden fremhævet, at tiltag mod den grønne omstilling, som f.eks. klimaafgifter, udfasning af fossile brændstof subsidier risikerer at ramme socialt skævt, hvis vi ikke fra start indtænker sociale udligningsmekanismer. Omvendt kan den grønne omstilling bidrage til jobskabelse, bæredygtig vækst og social fremgang. Men det vil kræve en langt større samtænkning af klima og udvikling, inddragelse af privatsektoren og lydhørhed overfor alle generationer, heriblandt ikke mindst de unge. 

Når vi verdensmålene?

Vi er halvvejs mod 2030 - deadline for at nå verdensmålene. Desværre er verdensmålene under pres, hvilket i høj grad skyldes de mange kriser, verden står overfor. Faktisk er det kun 12% af verdensmålenes 169 delmål, der er på rette kurs, mens 30% er stagneret eller i decideret tilbagegang. Samtidigt har vi for første gang nogensinde set en tilbagegang i menneskelig udvikling (HDI). FN’s Generalsekretær Antonio Guterres, har flere gange understreget, at verdensmålene er og bliver vores bedste og vigtigste kompas – men hvordan redder vi verdensmålene og deres stadige relevans i en tid med tilbagegang? Det var omdrejningspunktet for debatten ”Kom og red verdensmålene – midtvejsstatus mod 2030” arrangeret af 2030-panelet og 2030Beyond, hvor panelet bestod af direktør for Henrik Fredborg Larsen, UNDP’s nordiske kontor, Christian Friis Bach, folketingsmedlem (RV), Trine Pertou Mach, folketingsmedlem (EL), Anders Stribolt, vicedirektør, Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) samt Johannes Lundsfryd Jensen Borgmester, (S), Middelfart Kommune. Debatten tog udgangspunkt i, hvordan Danmark kunne bidrage til at redde verdensmålene og være et foregangsland for handling. Henrik Fredborg Larsen understregede at udvikling sjældent er lineær, og vi, i en tid med tilbagegang, ikke må glemme de historiske store fremskridt, der er gået forud over de sidste 30 år. Han understregede desuden, at verdensmålenes tilblivelse i sig selv er et udtryk for global handlekraft, hvilket er vigtigt at holde fast i netop nu, hvor der er brug for at accelerere indsatsen for at nå i mål inden 2030. 

Dagene på Bornholm stod i demokratiets tegn. De var fyldt med spændende debatter præget af forskellige synspunkter, perspektiveringer og ideer, men med stor fælles interesse i, og ønske om, en bedre verden for alle. Og det, om noget, indbyder da til håb.