Af Henrik Fredborg Larsen, direktør for UNDP's nordiske kontor, og Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder - Indlægget blev bragt første gang i Altinget 21. august 2024

I år kan potentielt halvdelen af jordens befolkning gå til valgurnerne.

Når mere end 70 lande skal vælge nye politiske repræsentanter i det, der er blevet kaldt 'supervalgåret', giver det anledning tilrefleksion: Hvem kan ogvil stemme, hvem kan stille op til valg, og hvem er i risiko for at blive ekskluderet fra den politiske valgproces og repræsentation?

FN's menneskerettighedserklæring slår fast, at alle har ret til at deltage i deres lands politiske processer. Det gælder dermed også homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner, queerpersoner og interkønnede såvel som andre kønsminoriteter.

På trods af lovmæssige og sociale fremskridt flere steder i de seneste årtiermøder LGBTQI+-personer dog fortsat stigmatisering, diskrimination og ekskludering verden over.

Homofobiske og transfobiske love

Situationen er blevet alarmerende værre i en række lande, der har indført nye homofobiske og transfobiske love og tiltag.

En tredjedel af verdens lande har fortsat love, der kriminaliserer forhold mellem personer af samme køn. Mange steder  forfølges homoseksuelle og transpersoner uden ret til hverken frihed, lighed eller personlig sikkerhed. De fængsles, forfølges og udsættes for vold. De nægtes retten til selv at træffe egne valg i forhold til familieliv og parforhold. Og de forhindres i at ytresig, forsamle sig og leve åbent som dem, de er.

"I et år, hvor næsten halvdelen af verdens befolkning kan afgive deres stemme, er vi nødt til i fællesskab at stille skarpt på politisk deltagelse og repræsentation."

Og når det gælder valgdeltagelse, risikerer den fortsatte diskrimination at stå i vejen for disse minoriteters mulighed for at  stille op til valg eller afgive deres stemme. Dertil kan lægges en voldsom eskalering i hadtaler og truslerpå sociale medier og  andre digitale fora, hvor fordomme gødes med store mængder misinformation, der reelt afskærer de udsatte grupper fra at  ytre deres politiske holdninger af frygt for trusler og vold.

Rettighedsforkæmpere, aktivister og andre aktører har længe arbejdet for at bekæmpe diskrimination og styrke love, politikker og programmer, der respekterer menneskerettighederne og sikrer lige adgang for alle. Det gælder ikke mindst UNDP, der er  FN's udviklingsprogram, og Institut for Menneskerettigheder.

Vigtigheden af valg

UNDP, Institut for Menneskerettigheder og en række andre partnere har udarbejdet et LGBTI Inclusion Index, der måler fem  områder for LGBTI-inddragelse i relation til politik, økonomi, uddannelse, sundhed og personligsikkerhed. Det er til dato det mest omfattende og  sammenhængende internationale indeks, og det er et vigtigt udgangspunkt for evidensbaserede politikker.

Sidste år lancerede Institut for Menneskerettigheder desuden et nationalt LGBT+-barometer, som for første gang samler viden og data om LGBTI-personers trivsel og levevilkår i Danmark på ét sted.

Valg og valgkampagner kan skabe både muligheder og risici for LGBTQI+-personer. Blandt andet ser vi sommetider, at opportunistiske politikere bruger homofobisk og transfobisk retorik for at få  opmærksomhed og stemmer.

For at imødegå dette har UNDP i samarbejde med Parliamentarians for Global Action udgivet en guide til parlamentarikere  med fokus på, blandt andet hvordan man fremmer positivt og inkluderende sprog i medier og valgkampagner.

For valg kan også bidrage til at øge fokus på vigtigheden af diversitet og inklusion og fremme LBGTQI+-personers valgdeltagelse både som kandidater og som vælgere. I Pakistan var UNDP blandt andet med til at sikre opstilling aftranskønnede kandidater ved det seneste valg.

Skarpt fokus på repræsentation

Sidste år udgav UNDP også 'Building Inclusive Democracies: A guide to strengthening the participation of LGBTI+ persons in political and electoral processes' for at give politiske beslutningstagere, valgstyringsorganer, lovgivningsinstanser og  civilsamfund værktøjer til at fremme en mere lige udøvelseaf borgerlige og politiske rettigheder og ytrings-og foreningsfrihed. Anbefalingerne bygger på UNDP's arbejde og best practices i over 84 lande.

I Danmark har Institut for Menneskerettigheder siden 2022 haft mandat fra Folketinget til at arbejde for ligebehandling af  LGBT+-personer.

Instituttet arbejder løbende for at fremme, evaluere og overvåge rettighederog levevilkår for køns-og seksuelle minoriteter i Danmark, og instituttet harmandat til at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet. Det sker blandt andet gennem rådgivningstelefonen Diskriminiationslinjen, som alle borgere i Danmark gratis kan kontakte, hvis de oplever  ulovlig forskelsbehandling.

I et år, hvor næsten halvdelen af verdens befolkning kan afgive deres stemme, er vi nødt til i fællesskab at stille skarpt på  politisk deltagelse og repræsentation. På det punkt kan dette år blive skelsættende.

De rekordmange valg sætter kursen for den politiske retning, vi kommer til at se de kommende år. Herunder også, hvordan  samfund udvikler sig, og i hvilket omfang de giver plads og tager hensyn til diversitet og de universelle menneskerettigheder.