Stigende politisk polarisering og mistillid resulterer i fastlåste løsninger på globale udfordringer.
Rige lande opnår rekordhøj menneskelig udvikling, mens halvdelen af verdens fattigste lande er gået tilbage, viser FN’s Udviklingsprogram.
13. March 2024
København, 13. marts 2024 - Ulige fremskridt i udvikling lader de fattigste i stikken, forværrer uligheden og øger den politiske polarisering på et globalt plan. Resultatet er en farlig fastlåst situation, som vi hurtigt skal have løst gennem kollektiv handling, ifølge en ny rapport, som FN’s Udviklingsprogram (UNDP) offentliggør i dag.
UNDP’s 2023/2024 Human Development Report (HDR), med titlen “Breaking the Gridlock: Reimagining cooperation in a polarized world”, afslører en bekymrende tendens: opsvinget i det globale Human Development Index (HDI) - et summarisk mål, der afspejler et lands bruttonationalindkomst (BNI) pr. indbygger, uddannelse og forventet levealder - har været delvis, ufuldstændig og ulige.
Det forventes at HDI vil nå rekordhøjder i 2023 efter kraftige fald i 2020 og 2021. Men disse fremskridt er særdeles ujævne. Rige lande oplever rekordhøje niveauer i deres menneskelige udvikling, mens halvdelen af verdens fattigste lande stadig ligger på et lavere udviklingsmæssigt niveau end de gjorde før krisen.
Den globale ulighed forværres af en betydelig økonomisk koncentration. Som det fremgår af rapporten er næsten 40 procent af den globale handel med varer koncentreret i tre eller færre lande, og i 2021 oversteg markedsværdien af hver af de tre største teknologivirksomheder i verden bruttonationalprodukt (BNP) i mere end 90 procent af landene.
“Rapporten afslører en bekymrende stigning i uligheden i menneskelig udvikling, hvilket indikerer en omvending af den positive tendens fra de sidste to årtier med gradvis reduceret ulighed mellem rige og fattige lande. Vi bliver nødt til at udnytte vores indbyrdes afhængighed og vores kapacitet til at håndtere vores fælles og eksistentielle udfordringer og sikre, at folks forhåbninger bliver opfyldt”, siger Achim Steiner, chef for FN’s udviklingsprogram. “Denne blokering har en betydelig pris for befolkningen". Den manglende kollektive handling for at fremme indsatsen mod klimaforandringerne, digitaliseringen, eller fattigdom og ulighed er en hindring, ikke kun for den menneskelige udvikling, men forværrer også polariseringen og nedbryder yderligere tilliden til mennesker og institutioner verden over”.
Rapporten argumenterer for, at det bliver svære at fremme international kollektiv handling grundet et voksende ”demokratiparadox”: Mens 9 ud of 10 mennesker verden over støtter demokrati, viser data fra rapporten, at over halvdelen af de globale respondenter udtrykker støtte til ledere, der kan underminere demokrati ved at omgå de grundlæggende regler i den demokratiske proces. Halvdelen af de adspurgte på verdensplan siger, at de ikke har nogen eller kun begrænset kontrol over deres liv. Derudover mener over to tredjedele, at de har ringe indflydelse på deres regerings beslutninger.
Politisk polarisering er også et voksende problem med globale konsekvenser. Rapportens forfattere siger, at det sammen med en følelse af magtesløshed, giver næring til indadskuende politikker, som er i stærk modstrid med det globale samarbejde, der er nødvendigt for at løse presserende problemer som dekarboniseringen af vores økonomier, misbrug af digitale teknologier og konflikter. Dette er særligt bekymrende, når man tænker på de rekordhøje temperaturer i 2023, som understreger det umiddelbare behov for kollektiv handling for at håndtere klimakrisen, eller i udbredelsen af kunstig intelligens som en ny og hurtig udviklende teknologisk grænse med få eller ingen redskaber for regulering.
Rapporten understreger, at de-globalisering hverken er mulig eller realistisk i nutidens verden, og at den gensidige økonomiske afhængighed fortsat er høj. Den påpeger, at ingen region er tæt på at være selvforsynende, eftersom alle er afhængige af import fra andre regioner. Dette gælder mindst 25 procent af en væsentlig type vare eller tjenesteydelse.
“I en verden præget af stigende polarisering og splittelse, udgør det en alvorlig trussel mod vores velfærd og sikkerhed, hvis vi forsømmer at investere i hinanden. Protektionistiske tilgange er ikke i stand til at håndtere de komplekse, sammenkoblede udfordringer, vi står overfor, herunder forebyggelse af pandemier, klimaforandringer og digital regulering”, tilføjede Steiner. “Vores problemer er sammenkoblede og kræver lige så sammenkoblede løsninger. Ved at vedtage en mulighedsorienteret dagsorden, der med henblik på menneskelig udvikling lægger vægt på fordelene ved energiomstillingen og kunstig intelligens, har vi en chance for at bryde med det nuværende mønster og genskabe en forpligtigelse målrettet en fælles fremtid”.
Rapporten understreger, hvordan den indbyrdes afhængighed er ved at blive rekonstrueret, og opfordrer til en ny generation af globale offentlige goder. Den peger på fire områder, der kræver øjeblikkelig handling:
- planetariske offentlige goder, som fremmer en stabilisering af klimaet midt i de hidtil usete udfordringer i det antropocæne.
- digitale globale offentlige goder, der fremmer en mere retfærdig brug af nye teknologier, der samtidig støtter den menneskelige udvikling.
- nye og udvidede finansielle mekanismer, herunder en ny retning for det internationale samarbejde, der supplerer humanitær bistand og traditionel udviklingsbistand til lavindkomstlande; og
- mindske politisk polarisering via nye tilgange til regeringsførelse, der sigter mod at styrke folkets stemme i debatten samt en håndtering af misinformation.
I denne sammenhæng hævder rapporten, at multilateralisme spiller en afgørende rolle, da bilaterale aftaler ikke er i stand til at imødekomme behovet for en levering af globale offentlige goder.
Nøgletal fra rapporten:
- I 2023 opnåede alle 38 lande, der er medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), en højere HDI-score sammenlignet med deres score i 2019.
- Ud af de 35 mindst udviklede lande (LDC’er), der oplevede et fald i deres HDI i både 2020 og/eller 2021, har over halvdelen (18 lande) endnu ikke formået at komme tilbage til deres niveau for menneskelig udvikling fra 2019.
- Ikke alle udviklingsregioner har nået deres forventede HDI-niveauer baseret på tendensen før 2019. Det ser ud til, at de er i et tilbagegående udviklingsspor, hvilket kan indikere permanente tilbageslag i forhold til fremtidige skridt målrettet menneskelig udvikling.
- Et særligt fokus er rettet mod negative udviklingstendenser i Afghanistan og Ukraine. Afghanistans HDI er faldet, og niveauet er det samme som for ti år siden, mens Ukraines niveau faldt til det laveste niveau siden 2004.
- Rapporten citerer forskning, der viser, at lande med populistiske regeringer har lavere BNP-vækstrater. Femten år efter, at en populistisk regering er tiltrådt, viser det sig, at BNP pr. indbygger er 10 procent lavere, end det ville have været under en ikke-populistisk regering.
Hele rapporten er tilgængelig via dette link: https://hdr.undp.org/human-development-report-2023-24
Kontakt
For mere information eller for efterspørgsel på et interview, kontakt:
I New York: stanislav.saling@undp.org +1 347 653 1980 or victor.garrido.delgado@undp.org +1 917 995 1687
I Geneve: sarah.bel@undp.org +41 79 934 11 17
Om UNDP
UNDP er den førende FN-organisation, der kæmper for at gøre en ende på den uretfærdighed, som fattigdom, ulighed samt klimaforandringerne fører med sig. I samarbejde med vores brede netværk af eksperter og partnere, som strækker sig over 170 forskellige lande, hjælper vi nationer med at opbygge integrerede, varige løsninger for mennesker og planeten. Læs mere på undp.org eller følg os på @UNDP.
Om Human Development Report Office
Human Development Report Office (HDRO) har som mission at fremme menneskelig udvikling. Målet er at bidrage til flere muligheder, flere valg og mere frihed. For at komme dette mål til livs, fremmer kontoret innovative ideer, støtter praktiske politiske ændringer og udfordrer konstruktivt politikker og tilgange, der begrænser menneskelig udvikling. Dette foregår i samarbejde med andre , så vi kan opnå forandring gennem skriftlig formidling og forskning, dataanalyse og fremstilling, støtte til nationale og regionale analyser og advocacy-arbejde.